Solokursus FAQ

Hvor gammel skal jeg være for at springe alene?
Du skal være 18 år for at kunne deltage i kursus og springe selv. Men har du dine forældres tilladelse, behøver du kun at være 16. Dine forældre skal underskrive indmeldelsen i Århus Faldskærms Club.

Hvad kræves der af min fysik for at jeg kan springe?
Du må max. veje 100 kilo og skal være ved dine lemmers fulde brug. Hvis du har haft skader på bevægeapparatet eller tager medicin, bør du tale med din læge inden du melder dig.

Hvor og hvornår afholdes der kurser?
Kurserne afholdes normalt altid onsdag og torsdag i den uge, hvor de er annonceret. Det sker på en af byens skoler. Du bliver inden kurset adviseret om hvilken. Begge dage fra 18.30 til ca. 22.00

Hvornår kommer jeg så til at springe?
Hvis vejret er til det, springes der i weekenden i samme uge som kurset.

Hvor foretages springet?
Vi har et klubhus og landingsområde tæt på Aarhus Lufthavn, hvorfra vores fly letter. Vi prøver at arrangere fællestransport derud.

Hvad hvis jeg ikke kan springe i weekenden lige efter kurset?

Så holder du øje kalenderen på www.aafc.dk for at se, hvornår der igen er mulighed for elevspring. Vi forsøger så hurtigt som vi har pilot, instruktører og vejret tillader det.

Hvad skal jeg have med af tøj, når jeg skal springe?
Almindeligt tøj og gerne fodtøj, der støtter anklerne. Vi låner dig en dragt til at tage over dit eget tøj, så dette ikke bliver snavset.

Må jeg have drukket alkohol før springet?
Nej, selvfølgelig ikke. Har du det, kommer du ikke til at springe den dag )-:

Må jeg have et kamera på, når jeg springer?
Nej, kun erfarne springere må det. Men ofte har den instruktør, der hjælper dig ud af flyveren et kamera på, så du kan få video af dit exit.

Kan der komme gæster med, når jeg skal springe?
Ja! Inviter gerne familie og venner med. I løbet af lørdag formiddag kan vi give en ca. tid for den enkelte springer.

Hvordan med forsikring?
I forbindelse med kurset bliver du meldt ind i Dansk Faldskærms Union, som har en forsikring der dækker overfor 3. mand. Der er ingen forsikring, der dækker dig. En sådan skal du selv tegne. Nogle forsikringsselskaber dækker et eller to spring efter forudgående aftale. Undersøg selv!